Savner du inspiration til tumlelege der stimulerer dit barns sanser? Vil du blive klogere på, hvordan du understøtter dit barns motoriske udvikling? Eller elsker du bare at lege med dit barn og tilbringe tid sammen med andre børn og barslende – så er babytummel helt sikkert noget for dig og dit barn!
Babytummel er kvalitetsfuld samvær med dit barn. Via lege og sansemotoriske øvelser samt bevidst god håndtering af dit barn, kan du lære dit barn sin krop bedre at kende. Det er med til at skabe fundamentet for en god grundmotorik – et solidt fundament, som dit barn kan viderebygge alle sine færdigheder på.

Jeg klæder dig på med viden om dit barns sansemotoriske rejse og guider dig igennem en masse lege og øvelser, som understøtter og styrker dit barns helt naturlige udviklingsmønstre. Vi arbejder på mine hold med barnets 3 primære sanser: følesansen, muskelledsansen og balancesansen.
Øvelserne er varierede og tilpasset dit barns alder. Det skal være sjovt og det skal altid være på barnets præmisser.